Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
logo
Mobil menu

Sponsorater m.m.

Principper for modtagelser af donationer, fonds-/legatmidler, sponsorater og gaver

Det økonomiske fundament for skolens drift skal komme fra kommunale midler, og skolen må ikke havne i en situation, hvor driften afhænger af ikke-kommunale midler.

Gaver og støtte må således under ingen omstændigheder gøres til forudsætning for skolens daglige drift eller den enkelte elevs deltagelse i den obligatoriske undervisning.

Hvis en gave medfører, at skolen får stigende driftsudgifter, kan skolelederen nægte at modtage gaven, selv om den overholder principper for modtagelse i øvrigt.

Der må ikke modtages midler til formål der strider imod skolens øvrige principper.

Tildeling må ikke favorisere enkelte elever eller klasser.

Gaver og sponsering må ikke skabe et afhængighedsforhold mellem gavegiver/sponsor og skolen.

Modtagne gaver, og modtagelse af materialer eller penge må derfor ikke være forbundet med obligatoriske modydelser fra skolens personale eller elever.

Skolen har fuld råderet over modtagne gaver.

En omtale eller reklame, som modydelse til modtagne gaver eller donationer, skal godkendes af skolebestyrelsen, og må ikke være i strid med markedsføringslovens skærpede regler om markedsføring overfor børn og unge.

Indtægter fra mindre elev-/forældreaktiviteter udenfor skoletiden, små gaver til klassens fritidsaktiviteter samt rimelige indtægter fra klassens deltagelse i konkurrencer eller lignende, kan klassen selv disponere over.

Der må ikke søges tilskud, sponsorater, fonds- eller legatmidler fra enkeltpersoner eller virksomheder/organisationer, der producerer, eller på anden måde associeres med, produkter, der ikke etisk kan sammenbindes med skole og børn, herunder rusmidler og tobak.

Skolelederen skal godkende alle ansøgninger om tilskud/støtte inden de sendes.