Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skolerejser

Skolerejser betragtes som et supplement til den almindelige undervisning.

Formålet med den enkelte skolerejse formuleres af de deltagende lærere og elever og skal ligge indenfor rammerne af folkeskoleloven.

Skolerejsen er ikke en integreret del af den normale undervisning og dermed er elevens deltagelse ikke er en nødvendig forudsætning for at kunne følge klassens løbende undervisning.

Skolerejser kan foregå i såvel ind- som udland og kan finde sted i skolens 8. eller 9. klassetrin.

Beslutning om, hvorvidt en skolerejse skal finde sted, træffes i fællesskab af forældre/lærere og elever. Det skal dog understreges af en skolerejse er frivillig for elever, forældre og lærere – det gælder både planlægning og gennemførelse. Elever, som ikke deltager i en skolerejse, skal tilbydes et passende undervisningstilbud i stedet for. Alle elever har ret til at deltage.

Betaling for deltagelse i skolerejser kan ske ved direkte forældrebetaling. Klassen kan også gennem fælles aktiviteter fremskaffe de fornødne midler.

Skolen deltager kun økonomisk med betaling for to lærere – rejse, diæter og vikardækning. Skolens ledelse kan aflyse en skolerejse hvis udgifter uforudset bliver for store.

Ved en skolerejse beskrives aftalerne der indgås mellem forældre/ elever og skolen. Se bilag.

Vedtaget af skolebestyrelsen Tårs Skole nov. 2015