Antimobbepolitik

Formålet 

Formålet med skolens antimobbepolitik er at sikre alle elevers trivsel i et miljø, der præges af skolens menneskesyn og værdier: tryghed, anerkendelse, respekt, fællesskab.

Samtidig er hensigten at sætte klare rammer for, hvordan skolen i dagligdagen forebygger og vil håndtere eventuel mobning på skolen, så alle aktører på og omkring skolen er informeret om, hvordan skolen vil reagere.

Formuleringen lever op til DCUM´s skabelon for udarbejdelse af antimobbepolitik

Begreber

Trivsel definerer vi som et “udtryk for et velbefindende, der giver det enkelte menneske følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet.” Trivsel ses i nær sammenhæng med inklusion. 
Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt for at lære noget og for at udvikle sig. 
Mobning definerer vi således: "Det er mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende." "De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem."

Digital mobning definerer vi således:“Digital mobning er en alvorlig form for mobning, som foregår via digitale medier; billeder, videoer eller krænkende tekster bliver lagt på nettet eller udsendt, uden at der tages hensyn til at det krænker tredjepart eller berører privatlivets fred."

Til forskel fra en konflikt - som egentlig betyder "støde sammen" og anvendes om uoverensstemmelser, der forventes løst gennem forhandling - er mobning således at betragte som en selvtægts form, hvor forhandling ikke er en del af løsningen på uenigheden.
Mobning kan således foregå direkte face to face, men den kan også foregå i et virtuelt miljø, fx på sociale medier eller via mail. Begge former håndteres med samme seriøsitet af skolen.

Skolens generelle fokus 

Generelt lægges fokus på at forebygge, at mobning overhovedet opstår og dernæst i tilfælde af mobning at få repareret de beskadigede relationer på en måde, så skolens værdigrundlag kan reetableres. Det er skolens forventning, at forældrene deltager aktivt i en løsning af problemerne ud fra dette værdigrundlag og skolens børnesyn (ICDP).
Lokalt på skolen sker forebyggelse og håndtering i et tæt samarbejde mellem klassens lærere og pædagoger, der altid orienterer skolens AKT-lærere og nærmeste skoleleder om bekymringer.
I særlige tilfælde kan det blive aktuelt at inddrage SSP-samarbejdspartnerne og i særligt grove tilfælde formulere underretninger til de sociale myndigheder, hvilket er klasselærers og skoleleders fælles ansvar.
Skolen vil ved håndtering fokusere på de relationelle mønstre i klassen og medvirke til, at fastlåste, negative positioner og roller “optøs” og forandres til neutrale eller positive relationer. Det er skolens udgangspunkt, at alle i og omkring klasserne har et medansvar for at løse problemerne.

Forebyggelse

På skolen er der et tæt samarbejde omkring sikring af elevernes trivsel. Typisk vil relationelle beskadigelser være observeret af pædagoger og lærere i dagligdagen. Forældrene er ligeledes opmærksomme og vil generelt henvende sig til skolen, hvis de oplever uhensigtsmæssigheder.
I dagligdagen er trivsel både for enkeltelever og klassens fællesskab en væsentlig del af skolens børnesyn, som er funderet på ICDP. Der arbejdes med trivsel på alle niveauer i samarbejde med eleverne i en klasse, fx på klassemøder.
Den tætte skole-/hjemkontakt er ligeledes med til at fokusere på evt. problemer med elevers trivsel, så der så tidligt som muligt kan laves handleplaner for håndtering. 
Det er skolens forventning, at forældrene medvirker til at “tale skolen op” som et sted, hvor det skal være rart at være for alle, og hvor man taler pænt om og til hinanden, bl.a. ved at agere positivt forbillede i dialogerne derhjemme. 
AKT-personalet (adfærd, kontakt, trivsel) arbejder løbende i tæt samarbejde med lærerne, teamene og ledelsen vedrørende arbejdet med trivsel i alle klasserne på skolen.
Der er et tæt samarbejde med SSP-samarbejdspartnerne i forbindelse med net etikette og adfærd på sociale medier.
Alle aktører omkring børnene forpligter sig til at observere evt. negative ændringer for enkeltelever, grupper eller klasser og formidle deres viden til det rette forum, fx klasselæreren, teamet, ledelsen og relevante forældre.

Hvad angår forebyggelse af digital mobning arbejder skolen på flere niveauer:

1. Et tæt samarbejde i SSP om fast forebyggelse i form af klassesamtaler om emnet. Både politi og ungdomskonsulent deltager aktivt med eksempler fra den nære virkelighed og går i tæt dialog med eleverne.
2. Skolen henviser til undervisningsforløb til lærerne på Red Barnets hjemmesider.
3. I indskolingen vurderer lærerne, hvornår det er gavnligt at tage dialogen med eleverne om digital mobning. Teamet kan vælge at lade samme lærer stå for formidlingen på alle klassetrin i tæt samarbejde med klasselæreren.
4. På mellemtrinnet og i udskolingen er der mindst én gang i fasen dialoger med SSP i eller på tværs af klasserne efter vurdering. Skolens IT-vejledere kan sættes i spil med besøg i klasserne for at komme i dialog med eleverne om forebyggelse og håndtering af evt. digital mobning.
5. Skolen opfordrer forældre og elever til altid at fortælle skolen om deres bekymringer i forhold til noget, der kan udvikle sig til digital mobning, så der kan handles på det umiddelbart efter de ovennævnte angivelser. Samtidig opfordres forældrene til at følge Red Barnets anvisninger i deres håndtering.

Indgriben og genoprettelse: Mulige trin

1. Formodning/konstatering om/af mobning - kammerater, forældre eller personale henvender sig til klasselærer med informationer.
2. Teamet orienteres om situationen og aftaler en foreløbig håndtering, og skoleleder orienteres. I særligt grove situationer involveres skoleleder øjeblikkeligt. Forældrene informeres om situationen og indkaldes evt. til møde.
3. Klasselæreren eller (en del af) teamet tager kontakt med den eller de involverede parter (herunder de berørte forældre) og søger en løsning.
4. AKT-personalet involveres i situationen og planlægger en indsats i samarbejde med lærerne omkring klassen. De involverede forældre informeres om indsatsen. 
5. Skoleleder inddrages som aktør i håndteringen af situationen. Forældrene informeres.
6. SSP-kontakterne inddrages i håndteringen, og forældrene informeres.
7. PPR-samarbejdspartnere inddrages evt. i processen, og forældrene informeres.
8. Fælles for alle trin er, at der handles snarest muligt og helst øjeblikkeligt, så skaden kan stoppes og reparationsprocessen igangsættes i form af en helt konkret handleplan, der skal foreligge senest 10 dage efter, at informationen om mobning er modtaget. På det første møde med alle de berørte forældre konstateres det, om der i forhold til definitionen på mobning (se side 1) er tale om en mobbesag eller ej.

Specielt vedr. digital mobning:

1. Så snart der er kendskab til eller mistanke om digital mobning, involveres klasselærer, AKT-lærer(e), inklusionsvejleder og skoleleder.
2. Første skridt er samtale med den krænkede, hvor forløbet gennemgås, og Børnetelefonens råd formidles.
3. Klasselærer/skoleleder kontakter de berørte elever og forældre, hvor situationen kortlægges.
4. Der laves en aftale om umiddelbar standsning af den digitale mobning med aktiv inddragelse af forældre.
5. Situationen behandles i klassen, hvor den fremtidige omgang med digitale medier er i fokus, og et arbejde med at reparere de beskadigede relationer påbegyndes
6. I særlig alvorlige tilfælde inddrages SSP, som sammen med forældrene og klasselæreren/ledelsen lægger en plan for, hvorledes den digitale mobning kan standses og de beskadigede relationer reetableres.
7. Der følges op på situationen med henblik på at sikre, at den digitale mobning er standset og vejen mod reetablering af relationerne i klassen er i gang.
8. I øvrigt følges retningslinjerne fra analog mobning.

Det er ledelsens ansvar, at medarbejderne er informeret om og fortrolige med skolens antimobbestrategi. Dette gøres bl.a. på mindst et personalemøde hvert år.
Det er en del af teamsamarbejdet at holde sig ajour med, at antimobbestrategien følges, så både forebyggelse og håndtering er kendt af alle og fokus på situationen er til stede.

Antimobbestrategien offentliggøres på skolens hjemmeside, og der informeres løbende om eksistensen af den på forældremøder hvert år.

Hvis antimobbestrategien viser sig ikke at være tilstrækkelig, er det ledelsens ansvar at sørge for en justering i tæt samarbejde med personalet. I dette justeringsarbejde inddrages SSP og evt. PPR, så flere vinkler og perspektiver tages med i forbedringen.

Forslag til foranstaltninger i handleplanen:

• Indførelse af ekstra tilsyn i skolegården.
• Skærpelse af fokus på fælles retningslinjer for god klasseledelse.
• Synlig ledelse med fokus på relations kompetence og inkluderende fællesskaber.
• Afholdelse af en temauge om trivsel/mobning for årgangen/hele skolen.
• Indsættelse af en ekstra lærer/pædagog (støttekorpset) i udvalgte timer.
• Lade klasserne udarbejde deres egne klasseprincipper for trivsel/at være en god kammerat/adfærd på de sociale medier eller det, eleverne selv finder aktuelt.
• Lave øvelser i klassen, der skaber dialog og refleksion over, hvilke udfordringer og opmærksomhedspunkter der kan opstå, når man kommunikerer på nettet.
• Igangsættelse af forskellige fællesskabsskabende aktiviteter i klassen.
• Sætte mobning og klassens trivsel på dagsordenen til forældremøder.
• Afholdelse af individuelle trivselsmøder med hver enkelt elev - eventuelt årligt eller halvårligt.
• Overvejelse i henhold til ordensreglerne af klasseskifte for en eller flere berørte elever.
• Desuden inddragelse af SSP-samarbejdet og evt. skolebestyrelsen i dialog i klassen

Handlingsplan

Handlingsplanen og andet materiale er udarbejdet med udgangspunkt i DCUM’s forslag til handlingsplan: https://dcum.dk/

Handlingsplanen findes nedenfor.

Behandlet på skolebestyrelsesmøde 20/4-2023.